Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
close
Får du vores nyhedsbreve?expand_lessmail_outline
Nej tak
andre skriverogså værd at læse
biler
via University of Cambridge 20. maj 2019 09:54
Selvkørende biler kan øge trafikflowet med 35 procent
via BBC 20. maj 2019 09:38
Google fjerner Huaweis Android-licens
Ingeniøren Blogs
  • Anders Bilgram

    Dagbog: Udflugter efter ulve

    For et par dage siden ankom vi til Ausuittuq, efter nogle skønne dage med Terry og Olaf fra Ausuittuq Adventures. De ankom til os ved Sorfiord hytten den 6. maj sen aften - eller måske rettere den 7. maj tidlig morgen. Vi gik rundt i hytten som ulve i bur, mens vi spejdede efter dem. En sms dukkede ved midnatstid op på iridiumtelefonen, hvor Terry skrev, at de ville komme om cirka en time. Klokken rundede et, og de var stadigt ikke i syne. Så pludselig kunne de høres, når vi gik uden for hytten. Lyden af snescooterne forplantede sig mellem fjeldene, men det lød som om, den kom fra en anden retning, end fra elvlejet, der var den normale vej til hytten. Kom de fra den anden elv syd for fjorden? Vi kunne ikke bestemme retningen på lyden. Pludselig dukkede de op, over fjeldkammen øst for hytten, og kort efter, gik det op for os, at de havde taget en "shortcut" over fjeldene. Vi havde mad klar til dem, og efter et solidt måltid og en god snak, tørnede vi ind, idet det passede os rigtigt godt at få byttet om på nat og dag netop nu, hvor sneen i dagtimerne var begyndt at tø, og derfor var sværere at færdes i. [>>media:139193|Vi ledte efter gamle gravsteder på kysten her, men sneen gjorde det svært.] ### De forsvundne grave Efter en god nats søvn, mad, snak og planlægning af de næste dages tur, skød vi rifler ind og hen på eftermiddagen, stak vi af. Det gik mod Vendomfiord lidt øst og derpå primært nord i forhold til Sorfiord. Jeffrey havde tidligere nævnt, at der lå to grave øst for Sorfiord i retning mod Stenkul Fiord, og Morten havde et par gange på sine længere skiture ledt forgæves efter noget, som tæt på vandkanten - dvs. isfoden - kunne minde om et par gamle gravsteder. Nu ledte vi endnu længere mod øst sammen med Terry og Olaf. Dog desværre uden resultat. Det var spændende at forestille sig, hvem gravstederne kunne rumme, og bl.a. tænkte vi på, om det kunne have noget at gøre med Krugers Tyske Arktiske ekspedition i 1930 at gøre. Det lød dog ikke sandsynligt, da vi kun kendte til, at der var fundet beretning fra Kruger på den nordligste del af Axel Heiberg Island. Imidlertid kunne vi dog ikke vide, om de alligevel kunne være nået hertil. Måske var det i stedet hvalfangere eller ekspeditionsfolk, som var kommet hertil fra østkysten af Ellesmere land via Makinson Inlet, og så havde mistet livet her? Vi har senere i Ausuittuq gennem spændende samtaler med Larry Audlaluk fundet ud af, at der for år tilbage er fundet bevis for, at Kruger nåede så langt som til cirka 10 km øst for Cape Southwest på Axel Heiberg Island. Om de nåede endnu længere, står endnu hen i det uvisse. [>>media:139194|Ulvespor fra to ulve ved "porten" til Vendomfiord.] ### Moskusokser i tågen Allerede i den sydøstligste del af Vendomfiord, så vi de første ulvespor - fra to ulve. Vi bestemte os for at rekognoscere lidt i baglandet, idet vi lod den ene slæde stå, og derpå kørte vidt omkring for at lede efter yderligere spor fra ulvene. Men desværre resultatløst. Vi slog camp her i håb om, at de måske ville besøge os i campen. Næste dag fortsatte vi uden at have set noget til hvide ulve, idet vi fortsatte op gennem Vendomfiord, og næsten mod toppen af den, fortsatte ind over land i det smukkeste aftenlys, hvor tågen begyndte at stige op her og der. Vi fortsatte i tågen, og så nu spor fra moskusokser, der for nyligt havde skrabet sneen væk, for at komme ned til den sparsomme vegetation. Vi fortsatte, og pludselig så Terry en lille gruppe moskusokser i tågen. De var svære at se, men den altid årvågne Terry, opdagede alt omkring sig. Efter nogle billeder af de fascinerende fortidslignende dyr, slog vi lejr tæt derpå, i håb om, at okserne kunne tiltrække et kobbel ulve. Der var dog ingen ulveaktivitet, og næste dags eftermiddag, fortsatte vi først mod nord uden at se spor overhovedet, og derpå mod syd gennem en lang smuk dal, der løb parallelt med Vendomfiord. Igen aldeles resultatløst i forhold til ulve. Imidlertid så vi et par sneugler, hvor den ene havde mad i munden. De landede på en stenet knold på toppen af en bakke, men de var særdeles opmærksomme, og derfor helt umulige, at komme tæt på. Det meste af dagen eller rettere aftenen og første del af natten, havde vi skønt vejr, men på en strækning midt i dalen blæste det voldsomt op, og blev ganske koldt. For enden af dalen, kom vi igen ud på fjordisen, hvor vi tog en smuttur ud til en lille ø, som nok nærmere kunne betragtes som et skær, hvor der sikkert er et rigt liv af måger og terner om sommeren. Derpå gik det mod vest og op på land på ny. [>>media:139195|Morten i arbejde med kameraet. Moskusokserne ses i baggrunden.] ### Ventetid ved ulve-madpakken Her fandt vi snart nogle tromler med flyfuel og gamle sammenpakkede ekspeditionstelte. Overalt omkring var der ulvespor, men igen så det dog ud til, at det kun drejede sig om to ulve. Hvis Morten for alvor skulle have en chance for at få rigtigt gode billeder af ulvene, skulle der mindst være 6-8 ulve i et pack, hvor sammenholdet, gav dem tillid og tryghed til at nærme sig os mennesker. Med færre ulve, ville de næppe komme meget tæt på, selvom det af og til dog hændte, at en sulten ulv vovede pelsen, og nærmede sig mennesker. Denne eller disse ulve havde vi dog endnu til gode at møde. Lidt længere mod vest opdagede Terry en ret stor gruppe moskusokser, og vi kørte derfor i den retning. Terry nærmede sig okserne via en lavning, hvor de ikke kunne se os, mens vi nærmede os dem. Ved en første optælling, nåede vi frem til, at der var 12-14 stykker, men senere talte Morten dem til ikke mindre end 18 moskusokser inklusiv nyfødte kalve, som der var 5 stykker af. Vi campede tæt på okserne, og om natten sov Morten ude i det fri, for at være klar, hvis der skulle komme ulve frem til os eller den omvandrende madpakke af moskusoksekød. Det blev dog igen uden resultat, og den følgende dag, tog jeg på observations- og jagttur med Terry og Olaf, mens Morten koncentrerede sig om moskusokserne og eventuelle nysgerrige ulve. Selvom vi så snedækkede spor af ulve mod nord, var der dog ingen rigtigt nye spor. Dog så det ud til at én eller to ulve havde passeret os om natten på forsigtig afstand, uden at de var kommet nærmere. Hen på aftenen besluttede vi at køre mod syd retur til hytten i Sorfiord, i håb om, at vores fravær på ny havde lokket ulve nær hytten, hvor der fortsat lå masser af både sæl- og isbjørnekød. Da vi nåede frem, var der godt nok nye spor, men ingen spor tæt på hytten. Det så ud til, at den eller de - måske to - ulve var ligeså forsigtige som ulven, der havde besøgt os gennem nogen tid, da vi var i hytten, og sandsynligvis var det blot den samme ulv. [>>media:139196|Telthygge og god mad i Terrys telt.] ### Foråret er kommet Hen på eftermiddagen den næste dag, dvs. den 11. maj, pakkede vi slæderne på ny og kørte mod Ausuittuq. Undervejs så vi en sneugle og nogle harespor samt spor fra to ulve, der var gået mod syd og dermed mod Ausuittuq for nyligt. Desuden nogle dovne sæler, som nød en lur på isen. Det var i sandhed ved at blive forår, og undervejs var der steder, hvor fjordvandet var trængt op på isen. En enkelt gang røg vores slæde delvist i vandet, på et sted, hvor der lå sne ovenpå vandet, så det var umuligt at få øje på. Flere gange blev Terrys snescooter så varm, at den gik i stå under kørslen, hvorfor han måtte køle den med sne. Olaf havde tilsvarende problem, men han havde resolut skruet skærmene af snescooteren, så den kølede bedre. Begge trak de på tung last, og nu hvor vejret var blevet varmere, kneb det med luftkølingen af motorerne. Vi ankom til Ausuittuq søndag morgen, hvor vi efter et par bøffer med ost på toppen, tørnede ind på hotellet ved 5-tiden. De sidste dage, er gået her i byen, hvor tiden står lidt stille. Folk er søde og rare, men ridder ikke samme dag, som de sadler. Vi pakker nu en del af vores grej i en trækasse, som så skal sendes til Danmark til efteråret. Vi skal holde foredrag på skolen om vores tur, og Morten har været gæstelærer på skolen og undervist i fotografering. I den kommende weekend rykker halvdelen af byen til Devon Island syd for Ausuittuq, for deltage i den årlige fiskekonkurrence. Der er en sø dernede med masser af store laks, og hvert år afholder byen en konkurrence her. Vi håber, at det vil være muligt at komme med derned, men da det meget er familietur for byens indbyggere, er det endnu tvivlsomt, om det lykkes at få et lift, eller måske leje en snescooter og tilhørende slæde til formålet. *Anders, 15. maj 2019*
  • Poul-Henning Kamp

    Aha!

    Det anede mig: [Kværulantforrykthed](http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=210) (Bemærk også ordet "opfinderforrykthed") *phk*
    14 Kommentarer
  • Bjørn Godske

    Hvad er det egentlig, Audi vil med e-tron?

    Der er heldigvis masser af positive ting, at sige om Audis første fuldelektriske satsning. For eksempel hvordan instrument-delen minder så meget om topmodellerne fra Audi, at enhver Audi-fan med det samme føler sig hjemme, eller hvordan hele opladningsproceduren og den tilknyttede app fungerer upåklageligt. Og der er selvfølgelig også historien om, at batteriet kan oplades til 80 procent på 30 minutter, hvis man altså har en 150 kW High Power Charger. Jeg nød også at køre rundt i en elbil, hvor hele den moderne tyske bilindustris erfaringer lå som en behagelig påmindelse om, at hvis man vil gøre noget, så skal man huske at gøre det godt. Omvendt er der noget med plastkvaliteten, som i dørene virker lidt billig, når man tænker på, at det er en bil til 800.000+ kroner (testmodellen rundede én mio. med ekstraudstyr), og man kan kritisere lasthøjden til bagagerumspladsen eller følelsen af, man kører meget tungt lastet, hvis turen går hen over et vejbump med den tilladte hastighed. Men alt det er faktisk ikke så vigtigt, for vi ved godt, at Audi kan gøre det bedre og, at de helt generelt bygger fremragende biler i Ingolstadt. Samtidig har Audi introduceret hele den connectivity, som man må forvente, og på en app kan jeg se alle mulige oplysninger, for eksempel, hvornår bilen er fuldt opladet - men come on, meget af det kan man også, i en lidt mere skrabet version, få til en plæneklipper og en robotstøvsuger. [>>media:139167] Der er også noget med energiforbruget, som jeg ikke kan lade ligge. Officielt kan e-tron køre lidt over 400 km på en opladning. Den har et 95 kWh batteri, og med ren hovedregning giver det et forbrug på 237,5 Wh per kilometer - det synes jeg er højt. Selvfølgelig skyldes det bilens størrelse, vægt og cw-værdi, men mit spørgsmål er: Bare fordi en bil kører på el, er det så o.k. at have et højt forbrug? Og ja, jeg ved godt, at energieffektiviteten er mange gange bedre end i en benzin- eller dieselbil, men skal vi ikke passe på energien, selvom den er grøn? Jeg førte ikke præcis statistik over mit eget forbrug, de to dage jeg havde bilen, men det lå helt sikkert over 237,5 Wh/km. ## Spørgsmål står i kø Så det, jeg egentlig allerhelst vil skrive om, starter med ordet 'hvorfor'. For da jeg havde kørt et par dage i e-tron’en, havde jeg fået svar på de fleste helt basale spørgsmål omkring køreegenskaber og brugsværdi - men samtidig stod spørgsmålene i kø: [>>media:139168] Hvorfor en SUV? Hvorfor 400 km på en opladning? Hvorfor noget, der ligner alt det, vi kender? Hvorfor en bil til 800.000+ kroner? Hvorfor nu? Hvis vi lige tager det første først, så lægger e-tron sig i et lidt mærkeligt segment mellem en mellemstor SUV (Q5) og en meget stor (Q7). Problemet er, at den ser stor ud og kører som en stor SUV, men den føles lille indvendigt. Der er da fin plads til 4-5 personer, men det er ikke, fordi man sejler i plads, og på trods af, at bagagerummet skulle være på 600 l, så føles det ikke særlig stort bilens samlede størrelse taget i betragtning. Måske skyldes det, som tidligere nævnt, den meget store lasthøjde for at få kufferten ind bagi. I efteråret kørte vi [Jaguars I-Pace](https://ing.dk/blog/stroem-forslugen-elektrisk-jaguar-koerer-fantastisk-221737), og selv om den nærmest ikke kunne betegnes som en SUV, men mere som en forhøjet sedan, så gav den på mange måder mere mening end e-tron, som nærmest febrilsk forsøger at ligne en helt almindelig Audi Q3-5-7-8. [>>media:139169] ##Hvad vil de? Så hvad er det, Audi vil med e-tron, når de nu bryster sig af endelig at være trådt ind i elbilæraen? Her vil jeg lige citere lidt fra en annonce for e-tron, som jeg faldt over: *»Vi er helt bevidste om, at vi ikke var de første, som fik elektrisk mobilitet ud at rulle. Nu vil vi gerne forklare hvorfor: Det skyldes dig. For når du vælger en Audi, vælger du banebrydende teknologi, enestående kvalitet - og fremsynethed. Derfor tager det lidt tid at opfylde dine krav.«* Undskyld mig, men det er komplet umuligt for mig at se, hvori e-tron byder på 'banebrydende teknologi'. Vi kan sikkert sagtens nørde rundt i, hvem der har den højeste opladningseffekt, og om deres opladningsteknologi er lidt anderledes end Tesla eller Jaguar eller Volvo. Eller om den ene app er smartere end den anden. Men når dagen er gået, og du har kørt de første 1.000 km, så er det komplet ligegyldigt. Du har den bil, du har, og vænner dig til fordelene og accepterer begrænsningerne. Du indstiller den en, måske to gange, og så er det det. For du har betalt kassen for den og sidder ikke og tænker, at den lige ryger på DBA som et godt tilbud, så du i morgen kan købe en model fra konkurrenten. Og hvad med, at de først er klar nu? Altså, jeg så personligt en prototype af e-tron tilbage i 2015 ved en [fremvisning i Madrid](https://ing.dk/artikel/mens-vw-pit-saetter-audi-ind-med-groen-spurt-180166) - det er fire år siden. Hvorfor har det taget så lang tid? Er det min skyld, som annoncen antyder? Jeg kan ikke læse annonceteksten anderledes, end at Audi har brugt fire år på at diskutere, hvad de skulle og hvornår. Jeg nægter at tro, at de ikke har været i stand til at udvikle teknologien hurtigere. ##Hvad vil Audi egentlig? Og så er vi tilbage ved det mere generelle spørgsmål: Hvad er det egentlig, tysk bilindustri vil med elektrisk mobilitet? Hvis de ikke tager sig gevaldigt sammen, så risikerer de at komme alt for sent til festen og komme til at stå i et hjørne i et lidt kedeligt jakkesæt, når resten af gæsterne kommer i hawaiiskjorter og danser til pumpet musik i discokuglens lys. For samtidig med at Audi har præsenteret e-tron, så er Mercedes kommet med deres EQC. Jeg har ikke kørt den, men den må være direkte sammenlignelig med e-tron - både i teknologi og kundesegment. Er VW så i gang med at gøre det anderledes? Well, de har fået 15.000 forudbestillinger på deres ID.3, som skulle være klar til levering i 2020. Der er blot den hage, at produktionen i første omgang er begrænset til 30.000 styk. Vi skal lige huske på, at Tesla fik omkring en halv million forudbestillinger på model 3, og der indtil nu er produceret cirka 250.000 styk. Så her kommer to bud på, hvorfor Audi har valgt en plussize-elbil som deres første: * SUV’er er generelt der, hvor betalingsvilligheden er størst, og dermed også der, hvor det største dækningsbidrag ligger. * Audi er simpelthen bange for ikke at kunne levere nok biler, hvis de starter med en 'billig' elbil. Det kan skyldes flere ting, men mest sandsynligt er det, at batterierne er flaskehalse. Heldigvis er de i samme koncern som VW og kan derfor lade dem stå for den satsning Hvad mener I? Alle de tekniske specifikationer kan I læse [her](https://www.audi.dk/dk/web/da/modeller/tron/audi-e-tron.html?gclid=CjwKCAjwlPTmBRBoEiwAHqpvhTYIDp9UXCddA8Dy8F5z0xtOYnLH2oLOvlsahqhOmGPn3SW5cNrP8xoCYVQQAvD_BwE).
    38 Kommentarer
  • René Fleron

    Stjerneskudsinitiativet

    Stephen Hawking, Yuri Milner og Mark Zuckerberg annocerede i 2016 deres [Starshot Initiative]( https://breakthroughinitiatives.org/news/4) Målet er at sende et ét grams rumskib afsted mod Alfa Centauri med 20% af lysets hastighed. Tricket er at motoren og brændstoffet bliver tilbage på jorden, kun et ét grams sejl skal med op for at accelerere rumskibet - hvis totale masse derved når 2 gram. Motoren er en gigantisk laser med en bølgelængde på 1064 nm - med gigantisk menes en 1 x 1 km2 laser matriks med en total effekt på 100GW. Jeg har set leverandører, der lover laser effektiviter på 20% og publikationer med eksperimentelle lasere der rapporterer op til 50% effektivitet. Altså skal en strømforsyning til sådan en laser-matriks levere i størrelsesordenen 200-500 GW, til gengæld er accelerationen så voldsom at allerede efter godt 10 minutter er rumskibet så langt væk at det ikke kan betale sig at lyse mere på det. Jeg synes ideen er udfordrende og de teknologiske problemer vil under alle omstændigheder kræve en masse ny teknologi som også kan bruges til andre formål. Sammen med kollegaer har jeg skrevet på en rapport om fremtidens rummissioner. Når den udkommer vil jeg skrive lidt mere om hvad jeg ser af muligheder og udfordringer (vi venter på reviewernes dom). UCSB test af en [interstellar rumsonde](https://ing.dk/artikel/amerikanere-tester-interstellar-rumsonde-ballon-225973) som Mie Stage skriver om er bestemt flot, men den er langt fra den mindste rumsonde. I 2017 modtog radioamatører i Californien og New York signaler fra [Sprite rumskibe](https://amsat-uk.org/tag/sprite/). Et Sprite rumskib vejer godt 4 gram altså 7,5 gange mindre end UCSB's rumsonde - og det har fløjet i lav jordbane hvor link afstanden veksler mellem godt 400 og 3000 km. Faktisk blev de [første Sprite rumskibe](http://discovermagazine.com/2018/nov/a-sprite-ly-spacecraft) opsendt i 2014, men desværre blev de aldrig frigivet så det lykkedes ikke at teste dem. Sprite rumskibene og andre fremtidige versioner af Chip-sats, der sigter mod Stjernskudsinitaitivet vil i sagens natur være meget små. I dag kan SpaceTrack og lignende organisationer detektere og monitorere objekter i lav jordbane ned til en størrelse af ca 100x100x100 mm3, altså en 1U CubeSat kan ses. Formentlig kan de også se ting der er lidt mindre, men 35x35 mm2 er at stramme den. Selvom Chip-sat rumskibene utvivlsomt vil rykke grænserne for hvad vi kan spore, mener jeg at vi bør designe dem til test enten i ultralav jordbane (under 250 km) hvor de kun lever i dage eller uger eller i baner der er så højt over lav jordbane at de ikke kommer til at genere andre rumskibe. Ultimativt er planen jo at de skal forlade jordkredsløbet helt.
    1 Kommentarer
  • Poul-Henning Kamp

    Her er kandidater I kan stemme på..

    Mit lille crowd-sourcing experiment i forrige blogindlæg var ganske produktivt, der kom ca. dobbelt så mange rationelle kandidater frem som jeg havde forventet. De opremses herunder i netto-op-tommel rang fra debatten under den forrige blog og jeg har linket til hvad jeg synes der mest ligner deres officielle valg-hjemmeside. Jeg har naturligvis set helt bort fra de indlæg som ikke overholdt reglerne og derfor fik med rette fik massive tommler ned. Stem fornuftigt: Det gør en forskel. *phk* # EP valget [Karen Melchior](https://karenmelchior.eu/) [Amalie Søgaard Nielsen](https://valg.radikale.dk/valg/ep-kandidater/amalie-soegaard-nielsen/) [Camilla Kampmann](https://valg.radikale.dk/valg/folketingskandidater/camilla-kampmann/) [Pernille Weiss](https://pernilleweiss.dk/) [Philip Tarning-Andersen](https://valg.radikale.dk/valg/ep-kandidater/philip-tarning-andersen/) # Folketingsvalget [Stinus Lindgreen](https://valg.radikale.dk/valg/folketingskandidater/stinus-lindgreen/) [Rolf Bjerre](https://alleos.alternativet.dk/user/104) [Marianne Bigum](https://sf.dk/politiker/marianne-bigum/) [Christian Poll](https://alternativet.dk/personer/folketingsmedlemmer/christian-poll) [Nanna Dreyer Nørholm](https://www.radikale.dk/profil/nanna-dreyer-n%C3%B8rholm) [Louise Vinter Alis](https://valg.radikale.dk/valg/folketingskandidater/louise-vinther-alis/) [Pelle Dragsted](https://enhedslisten.dk/person/pelle-dragsted) ## Stem ikke på Jeg havde egentlig forventet mange flere "stem ikke på" kandidater. Pia Adelsteens rolle i de ubrugelige drænrør sikrede hende klar mistillidsstemme til EP valget. Lars Løkke Rasmussen havde også et flertal imod sig til Folketingsvalget.
    38 Kommentarer
  • Jakob Rosenkrantz de Lasson

    Fremtidens satellitter: Fleksible og re-programmerbare

    *"Satellitindustrien er ved at flytte sig fra et hardware-centrisk til et software-centrisk paradigme".* Sådan sagde topchefen [Stephen Spengler](http://www.intelsat.com/about-us/executive-team/stephen-spengler/) for verdens største satellitoperatør, Intelsat, til en session på konferencen [Satellite 2019](https://2019.satshow.com/) i Washington DC i sidste uge.En anden måde at sige noget tilsvarende på blev udtrykt til samme konference af [Lisa Callahan](https://www.crunchbase.com/person/lisa-callahan) fra Lockheed Martin - en stor producent af satellitter: Fremtidens satellitter skal være fleksible og re-programmerbare. ### Flow-TV og ikke-fleksible satellitter Dermed siger de også, at satellitter, som vi kender dem fra fortiden, og som vi kender dem i dag, ikke er specielt fleksible (hvis overhovedet). De kan, groft sagt, levere tjenester til det samme område på jordkloden, og kapaciteten og hvor tjenesterne kan leveres kan ikke ændres, når først satellitten er bygget og sendt i kredsløb omkring jorden. Denne måde at bygge og operere satellitter hænger bl.a. tæt sammen med det gode gammeldags flow-TV, hvor man udsender det samme signal til det samme område, idet alle (i store træk) abonnerer på og modtager den samme tjeneste. I dag er [flow-TV som bekendt på retræte](https://politiken.dk/kultur/filmogtv/art7047499/Nu-kan-du-se-alle-dagens-programmer-p%C3%A5-nettet-allerede-fra-om-morgenen), og brugerne vil have TV, internet og andre slags tjenester on-demand - hvor de vil, når de vil. Derfor vil satellitoperatørerne have fleksible satellitter, som kan fordele kapacitet og indhold derhen, hvor efterspørgslen er. ### Fleksible satellitantenner Fleksible satellitter betyder, at antennerne skal være fleksible: De skal kunne sende og modtage til og fra ét område på én dag, og til og fra et andet område en anden dag. Dette kan i mindre grad opnås igennem designet af selve antennen (hardware), mens det i høj grad skal opnås vha. af såkaldt digital beamforming og signalbehandling (software). Et eksempel på en software-kontrolleret antenne er fakirseng-antennen, jeg beskrev [her på siderne](https://ing.dk/blog/fakirseng-antenne-fremtidens-rummissioner-jordobservationer-210817) sidste år. Her har antennen en konkret fysisk udformning (se billederne i indlægget), men fleksibiliteten til at kunne danne flere beams på jorden opnås ved brug af en digital beamformer, som er en slags computer, der er forbundet til alle coax-portene på bagsiden af antennen. En konsekvens af at satellitter i fremtiden bliver mere software-drevne og re-programmerbare, er, at de vil være mere udsatte for at blive hacket, hvormed satellittens tjenester potentielt kan flyttes eller misbruges.### Små satellitter og konstellationer En anden konsekvens, som medstifteren af firmaet [Planet](https://www.planet.com/company/) Robbie Schingler påpegede til konferencen, er, at det bliver svært i fremtiden at bruge 4-6 år på et udvikle og bygge en satellit, hvis man samtidig vil være i stand til hurtigt og fleksibelt at kunne svare på efterspørgsel i markedet.Et alternativ hertil er [små og billige satellitter](https://ing.dk/blog/smaa-billige-cubesats-fremtiden-rummet-201437), som hurtigere og nemmere bygges og sendes i kredsløb, og som i såkaldte konstellationer eller mega-konstellationer - bestående af hundred- eller tusindvis af små satellitter - sendes i kredsløb i lav bane omkring jorden. Planet lever i øvrigt af at [levere sådanne små satellitter](https://en.wikipedia.org/wiki/Planet_Labs), såkaldte CubeSats. Så det er ikke overraskende, at de synes, at store, dyre og konventionelle satellitter er gammeldags og bagudskuende. ### Satellitoperatører vil have fleksibilitet Men alle de traditionelle satellitoperatører, vi både i Europe og på denne tur i USA og Canada har besøgt og talt med, snakker også om fleksibilitet og fleksible satellitter. Så det er ganske givet, at fremtidens satellitter bliver fleksible og re-programmerbare. [video: https://www.youtube.com/watch?v=jrZAH-3RD3o]
  • Thomas Damkjær Petersen

    IDA i dag og i morgen

    *De seneste måneder i IDA har budt på en intens og flot valgkamp, hvor flere medlemmer end nogensinde før deltog i medlemsdemokratiet og afgav deres stemme. Ved weekendens repræsentantskabsmøde landede den nye konstitueringsaftale så. Og den sikrer kontinuitet; IDA vil også i fremtiden være et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden. Jeg takker for tilliden og glæder mig meget til tre år mere som IDAs formand. Det er med ydmyghed, at jeg går til opgaven med fortsat at stå i spidsen for IDAs 119.000 medlemmer.* Når en periode slutter og ny skal til at begynde, kan det være gavnligt at stoppe op for at gøre status og se frem mod den næste. Det gælder både for mennesker, regeringer og også for politiske organisationer. Som genvalgt formand befinder jeg mig midtvejs i min tid i spidsen for IDA, og mit løfte for den kommende periode er at forsætte og forfine den kurs, vi har lagt med [IDAs Vision 2025](https://vision2025.ida.dk/). **Samarbejde betaler sig** Visionen er et af de resultater, jeg er allermest stolt af fra min første periode som formand. Med den lykkedes det at samle et enstemmigt repræsentantskab bag en konkret vej og et fælles værdigrundlag for fremtidens IDA. Vi tog en modig beslutning ved at bruge FNs 17 verdensmål som fundament for vores strategiarbejde og kan i dag se, hvordan det begynder at bære frugt. Vi tog en beslutning om, at vi ville være teknologiens stemme nr. 1, og har siden set vores netværk og indflydelse vokse. Vigtigst er det måske, at vi tog beslutningerne sammen. For jeg tror meget på, at netop det har været med til at gøre den efterfølgende eksekvering stærk og sikker. Derfor vil jeg også takke det afgående repræsentantskab for et godt samarbejde. [Sammensætningen af det nye repræsentantskab ser noget anderledes ud](https://ida.dk/om-ida/organisation/idas-politiske-opbygning/valg-til-repraesentantskabet), og jeg vil gerne lykønske de nye, der er kommet til. Jeg håber oprigtigt, at vi kan forsætte det brede og udbytterige samarbejde med alle lister i de kommende tre år også. **Vi forsætter, hvor vi slap …** Vi har oplevet gevinsterne ved at føre IDAs Vision 2025 ud i livet og ved at bringe vores medlemmers potentiale i spil - og det skal vi fortsætte med. Men det betyder ikke, at IDA kommer til at arbejde for status quo. 2019 bliver året, hvor vi sætter fokus på flere centrale emner for vores tid: Cirkulær økonomi, forskning, klima, cybersikkerhed, privacy og dataetik. Samtalerne om løsninger på verdens udfordringer er heldigvis rigtig godt i gang blandt de aktive medlemmer. Og i IDA vil vi gøre vores for at holde dialogen kørende og bidrage med vores bud på konkret handling. Jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet. Og endnu en gang – tak for tilliden!
  • Svend Tøfting

    Godt købmandskab efterlyses….

    Valgkampen til Folketingsvalget 5. juni er skudt i gang. Og jeg har siddet interesseret og fulgt debatterne for at finde ud af hvad partierne vil indenfor transportsektoren. Jeg har desværre endnu ikke hørt nogen som helst om trafiksektoren – og jeg er faktisk ikke overrasket. De store emner har været velfærd, pension og integration. Klima er også en af de aktuelle emner, og her vil det jo være naturligt at transportpolitikken bringes frem, for over en tredjedel af CO2 kommer fra transportsektoren. Så vi kan ikke komme udenom at vi skal til at levere konkrete løsninger på at reducere transportens miljøbelastning. Når politikerne taler velfærd og sundhed efterlyser de bedre metoder til at få pengene til strække længere. Det gør de sjovt nok ikke på trafikområdet, selv om det faktisk er et af de områder de kan forbedre mest uden at skulle investere store beløb. Enhver god købmand vil i det private erhvervsliv forsøge at optimere anvendelsen af de investeringen han har foretaget. Men det gør vi ikke på transportområdet. Vi har i dag en infrastruktur i Danmark der er 500-1000 mia. kr værd. Vi bruger alle som trafikanter denne infrastruktur, men ikke på den optimale måde. Vi kører meget i spidstimerne og ikke ret mange i hver bil. Der bliver flere og flere biler, for det har aldrig været så billigt at købe biler. Og vi har mange tomme sæder i bilerne. Der er megen plads på vejene og i den kollektive trafik udenfor spidstimerne. Der er gjort lidt ved det indenfor den kollektive trafik, hvor det bl.a. er billigere at rejse om aftenen. Men den måde vi anvender bilerne på er ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke god købmandskab. Så jeg vil foreslå at vi i valgkampen spørger politikerne om de er gode købmænd, og hvordan de i givet fald vil forbedre udnyttelsen af vores infrastruktur. Hvordan får vi fyldt de tomme sæder, anvendt flere miljøvenlige transportmidler og flyttet trafikken væk fra spidstimerne ? Skal vi i gang med kørselsafgifter og andre regulerende foranstaltninger? I må gerne levere forslagene som kommentarer til denne blog.
    3 Kommentarer
  • Aviaja Lyberth Hauptmann

    Den grønlandske kost-revolution buldrer videre, men Grønlandsbloggen stopper her

    Du kan redde klimaet, opnå din ideal-vægt, sikre dyrevelfærd og med god samvittighed videregive kloden til dine børn og deres børn. Det eneste du skal gøre, er at spise en plante-baseret kost. Hvis hele verden var som København, så var dette muligvis teoretisk sandt, men for befolkninger i Grønland og resten af de cirkumpolare områder, kan denne fremherskende ide om en etisk forsvarlig kost have negative konsekvenser for sundhed, bæredygtighed og kultur. Der foregår i disse år en bevægelse hen mod en mere plante-baseret kost, som er affødt af et ønske om bæredygtig fødevareproduktion og øget befolkningssundhed. Det er manifesteret i [EAT-Lancet](https://eatforum.org/) kommissionen, der onsdag i sidste uge fremlagde deres resultater på Købehavns Universitet. EAT-Lancet kommissionen er kommet frem til, at hele klodens befolkning vil have godt af den samme kost. En kost, der er primært plante-baseret. Kommissionens mål var at identificere "videnskabelige mål” (scientific targets), som kan skabe et fødevareproduktionssystem, der sikrer kloden både sund, nærende og bæredygtig mad. Det siger næsten sig selv, at så ambitiøse mål må komme med en række trade-offs, dilemmaer og kompromiser. Men som også bemærket fra et ellers storklappende og enigt publikum, så er disse trade-offs og dilemmaer ikke behandlet i kommissionens rapport og blev heller ikke italesat af de to kommissions-medlemmer, der fremlagde på Københavns Universitet. For god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at jeg fuldt ud støtter denne bevægelse mod en mere bæredygtig og sund kost og anerkender at for store dele af kloden, betyder det en langt mere plante-baseret kost. Men EAT-Lancet kommissionens mangel på perspektiver og altoverskyggende fokus på det teoretisk mulige får mig ikke til at tro, at de når i mål med deres ambitioner. Kommissionen definerer bæredygtig kost udelukkende indenfor rammerne af fødevareproduktion og overser derved de muligheder for bæredygtighed, der kunne ligge i lokalt tilgængelige fødekilder fra småskala jagt, fiskeri og indsamling af mad. Når man har zoomet så meget ud, at man vælger at definere én global kost, så giver det sig selv, at man nemt vil overse, hvor der uden stor modstand kan findes en mere bæredygtig kost. Kommissionens definition af bæredygtig kost medfører, at den traditionelle grønlandske kost vil blive identificeret som u-bæredygtig, da den er baseret på animalske fødevarer. For at gøre den bæredygtig skulle man øge importen af grøntsager fra resten af verden – hvilket også var kommissionsmedlemmets svar på mit spørgsmål, da jeg spurgte (”we need to get these (plant-based) foods there”). Jeg har svært ved at tro, at man i praksis vil gøre Diskobugtens befolkning mere bæredygtig, ved at de lokale spiser kikærter og drikker calciumberiget havremælk fremfor at spise de tørrede fisk, der skyller op på stranden hver sommer, når de har gydet langs kysterne. En ting er bæredygtighed, noget andet er hvorvidt en plante-baseret kost er sund for alle på kloden, hvilket fortsat bør være op til debat. Som kommissionen selv skriver i rapporten, så er det meste af forskningen, de baserer deres anbefalinger på, lavet på vestlige befolkninger. Der er en udbredt opfattelse af, at vi alle kommer fra en oprindelig plante-baseret kost. Som kommissionsmedlemmet udtrykte det om den anbefalede plante-baserede diæt: ”*If you go back generations, this was what we ate*”. Det er i høj grad ikke sandt for Inuit. Heldigvis foregår der netop nu forskning i, hvad der er sundt for en Inuit befolkning, så vi i fremtiden har en bedre forståelse for dette. Her i Danmark har vi #simplechange kampagnen, bragt via [denne youtube video](https://www.youtube.com/watch?v=bSzUzb12Mxc) fremstillet som et Anonyme Alkoholikere-møde, hvor man bekender sig som klimasynder, pga. sit kød-, plastik-, og bilforbrug. Det er en fin kampagne, set fra et almindeligt dansk perspektiv. Men virkeligheden i Grønland er en anden. Problemet er ikke en bevægelse hen mod en mere plante-baseret kost. Problemet er, at man antager, at man fra vestlige institutioner taler på klodens befolknings vegne. Dette har negative konsekvenser, som man først opdager alt for sent. I mange år har man f.eks. antaget, at vi i Grønland skal have de samme anbefalinger om indtag af mælk som i Danmark. Dette på trods af, at det efterhånden er velkendt, at mange grønlændere ikke tåler mælkeprodukter. Og på trods af, at en af grundpillerne i den traditionelle grønlandske kost indeholder store mængder kalk, nemlig den tørrede lodde (ammassak). En tørret lodde indeholder ca. 1100mg kalk per 100 g tørret fisk. Det vil sige, at for at dække en voksen persons behov for kalk (ca. 800 mg/dag), ville en voksen skulle spise 9,5 tørret lodde om dagen (73 gram) i stedet for f.eks. en halv liter (langtidsholdbar) mælk. Som kuriosum kan nævnes, at en familie bestående af mor, far og to børn på hhv. 4 og 7 år, spiste 9988 g tørrede lodder mellem den 26. januar og den 8. februar i 1903 (Meddelelser om Grønland bind 117). Alle andre steder end i Nuuk, er det desuden ikke en reel mulighed at leve op til EAT-Lancets ide om en bæredygtig kost i Grønland. Som [nævnt tidligere på bloggen](https://ing.dk/blog/kom-med-dybt-ind-maven-paa-groenland-211865), så var grøntsags-hylderne i Qaanaaq tomme, da jeg var der i marts sidste år. Det forhindrede dog ikke sundhedssystemet i tidligere at anbefale de lokale familier at give deres børn gulerødder, bananer og agurk hver dag. EAT-Lancet gentager præcis dette. Jeg er overrasket over at se et så stort opslået internationalt arbejde komme frem til så umoderne, unuancerede og generaliserende anbefalinger. I en forskningstid, hvor personlig medicin er fremtiden, så er det svært at forstå, at man overser problematikken med en ensartet global kost. Som det blev sagt ved fremlæggelsen af rapporten, så drejer det sig om at optimere endnu mere på landbruget med alle værktøjer, man kender til. Flytte landbrug hen, hvor det er mest effektivt og derefter skabe CO2 neutrale måder at distribuere maden globalt. Det er selvfølgelig langt nemmere sagt end gjort, men det er også at skrue endnu hårdere på de samme håndtag, der har skabt denne ubalancerede situation kloden er i, i dag. Når man antager, at alle befolkninger er som i vesten og alle steder i verden kan være ligesom i Europa, så begår man fejl og man overser muligheder. Det har man gjort i mange år, og det forsætter man tilsyneladende med. Endnu et område, hvor det plante-baserede vinder stor anerkendelse, er indenfor forskning i tarm-mikrobiomet. Via forskning i forskellige afrikanske og latinamerikanske oprindelige befolkninger, er man kommet frem til, at vi i vesten har en usund tarm og vi ved at gøre som oprindelige folk i Afrika og Amerika kan blive sundere. Det vil sige at spise flere fiberrige planter. Logikken i samtlige af disse studier i oprindelige folks tarm-mikrobiom laver samme slutning som EAT-Lancet, at vi alle kommer fra en oprindelig plante-baseret kost. Fiberrige planter er såkaldte prebiotika, det som vores tarmmikroorganismer spiser for derved at give os sunde biprodukter som f.eks. butyrat og propionat. For bare få generationer siden, spiste man i Grønland stort set ingen planter. Det er derfor også usandsynligt, at man ville have haft de mikroorganismer i tarmene, som det ville kræve at nedbryde planter og få disse sunde biprodukter. Ligesom det også er sandsynligt, at man i dag vil have sværere ved at overgå til en primært plante-baseret kost, sammenlignet med befolkninger i mange andre dele af verden. Men hvad har man gjort i Grønland, for at have en sund tarm-mikrobiota? Kan det passe, at prebiotika udelukkende kan være plante-baserede, sådan som vi definerer det i dag? Mit forskningsprojekt Den Grønlandske Kostrevolution, har netop nu et manuskript i review, som bl.a. viser, at lettere fermenterede lodder/ammassat fra Diskoøen, som skyller op på stranden og tørrer spontant, er karakteriseret ved propionsyrebakterier, altså bakterier som kan lave propionsyre. Lige nu undersøger vi, om der er gener i disse tørrede fisks mikrobiom, som faktisk producerer propionat, hvilket i princippet vil betyde en animalsk prebiotika, noget der ellers er uhørt. Butyrat kommer i øvrigt af smørsyre, som har sit navn efter den fødevare, hvor den findes i store mængder, nemlig det animalske produkt smør. At kalde projektet en kostrevolution var oprindeligt en kæk gimmick, som bl.a. skulle understrege ideen med projektet som værende at se med anderledes øjne på den grønlandske kost: helt konkret gennem mikrobiologien. I dag, 1.5 år inde i projektet begynder kostrevolutionen at smage mere af oprør end jeg oprindeligt havde tænkt. At flytte til Grønland og at arbejde med mad har givet mig et langt større indblik i den grønlandske kosts position i forhold til det vestlige syn på mad. Nemlig den grønlandske kosts særlige rolle som værende det stik modsatte af den kost, man i den vestlige verden definerer som værende sund, bæredygtig og efterhånden også etisk. I onsdags spurgte jeg kommissionen, om de anerkendte, at der var områder på kloden som f.eks. Canada og Grønland, hvor den foreslåede kost ikke var det bæredygtige valg, og heller ikke det næringsmæssige eller kulturelt passende valg. Dertil svarede et kommissionsmedlem, som i øvrigt var fra Canada, at angående det kulturelle ”så måtte det diskuteres”. Med andre ord, så må Inuit gå på kompromis med vores madkultur, for at passe ind i kommissionens definition på en bæredygtig kost - en kost som vel at mærke ikke i praksis er bæredygtig i Arktis og sandsynligvis heller ikke optimal for Inuit sundhed. Selvom EAT-Lancet baserer deres ideologi på FN’s bæredygtighedsmål, har anbefalingerne ikke taget FN’s erklæring for oprindelige folks rettigheder i betragtning. Erklæringen er ikke blot til for at beskytte oprindelige folk, men kan sikre at den viden, som lokalbefolkninger har om bæredygtighed, sundhed og virkelighed, ikke bliver overset af udefrakommende og ovenfrakommende initiativer. Udover at være kulturelt passende for grønlænderne, tror jeg på, at den grønlandske kost kan være både sund og bæredygtig også sammenlignet med en vestlig plante-baseret kost, når det gælder Inuit. Det er blevet et vigtigt mål med min forskning at ærligt og åbent forske i og derigennem give plads til den grønlandske kost, for at dette forhåbentlig kan være med til at skabe en normalisering af vores kultur. Det har hele tiden været et mål med projektet at opbygge konkret viden om, hvordan vores kost har påvirket vores sundhed gennem tarm-mikrobiotaen, så vi bedre kan forstå hvad en sund kost er for Inuit. Dette er en vigtig brik i nuanceringen af ovenfor beskrevne tendenser i tiden. Projektet Den Grønlandske Kostrevolution er støttet økonomisk af den danske stats midler til Arktisk forskning og Grønlandsbankens Erhvervsråd, og løber indtil udgangen af november. Jeg har derfor nu travlt med at opbygge mulighederne for, at jeg kan fortsætte forskningen fra kostrevolutionen. Det fortsatte arbejde med min forskning betyder også, at jeg har valgt at afslutte Grønlandsbloggen. Det er svært for mig at sætte ord på, hvor taknemlig jeg er for de sidste 7 år her på Ing.dk. Tak til redaktionen, tak til læserne, tak for alle kommentarerne og debatten, tak for de helt uvurderlige muligheder, som er blevet givet mig i forbindelse med Grønlandsbloggen. Bloggen har betydet usigelig meget for mig og har lært mig langt mere, end jeg nogensinde kunne have håbet på. Qamannga pisumik qujavunga. Jeg håber, at alle interesserede vil følge med i forhåbentlig mange års forskning i den grønlandske kost set gennem et mikrobiologisk og kulturelt passende perspektiv. Om en måned går turen til Grønlands nordligst beboede bygd, hvor vi skal lære om den menneskelige og mikrobiologiske kultur af fermenterede søkonger. Tak for denne gang.
    4 Kommentarer
  • Katrine Vestergaard Petersen

    Miljømæssige forbedringer i skumplast-produktion i Bramming

    Bramming Plast-Industri (BPI) befinder sig i en branche, man *ikke* normalt forbinder med bæredygtighed: produktion af skumplast. Men selvom ordet ”plast” ofte skaber associationer til forurening af havene, så skal vi et helt andet sted hen, når det kommer til skum – ”det er nemlig sund fornuft at arbejde bæredygtigt” som de siger hos BPI, hvor de kobler deres arbejde til [Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion](https://www.verdensmaal.org/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion). [BPI](https://www.bpi.dk/om-bpi/), der ligger i vestjyske Bramming, er skumproducent og -leverandør af løsninger til bl.a. møbler, madrasser, lyddæmpning, isolering og løsninger i skum inden for opvarmning og ventilation m.m. Der er således BPI-skum i mange produkter, vi er i berøring med i vores hverdag, uden at vi umiddelbart tænker over det. Og her ligger en af BPI’s store udfordringer: Hvordan får man rykket ved bæredygtighedsstandarder i en branche, hvor forbrugerne ikke nødvendigvis lægger mærke til produktets eksistens i deres dagligdag og dermed heller ikke efterspørger en mere bæredygtig produktion af det? For et af de aspekter, der kom op gentagne gange ved Bæredygtighedskaravanens besøg i Bramming, var, at udviklingen går rigtig stærkt i øjeblikket. Den yngre generation er utålmodig og skubber på den grønne omstilling, og BPI vil gerne være forberedt på de kritiske spørgsmål, de ved, der kommer, og samtidig også være på forkant med deres produktudvikling. Det betyder, at det har været nødvendigt med et nyt ’mindset’, når det kommer til deres produkter – både hos BPI selv, men også hos kunderne. BPI vil gerne hjælpe kunderne til at være materialebesparende og kunne minimere affald via deres design. Men det er svært at konkurrere med billigere skum, som er produceret i Indien og Kina, hvor hverken materiale eller produktion er bæredygtig. Efterspørgslen på billige varer er stadig høj. Derfor skal bæredygtighed tænkes ind i produktudviklingen og kunderne skal overbevises om, at det er udgiften værd, så branchen rykkes i en mere grøn retning. Og det kræver, at kunderne hjælper med at fortælle den gode historie og gøre bæredygtigt skum synligt – på trods af den ofte usynlige, men vigtige, rolle, skum spiller. Men hvad er bæredygtigt skum, og hvordan griber man det an? For skum er, uanset hvordan man vender og drejer det, stadig lavet på olie. BPI har kastet sig over at kortlægge deres virksomhed og produktion med udgangspunkt i FN’s Verdensmål for at finde ud af, hvor de kan gøre en forskel og hvilke mål, de allerede nu er med til at opfylde. Rammerne og kravene for bæredygtighed inden for branchen er uklare, og her kan Verdensmålene – og særligt delmål og indikatorer – virke som guidelines. I dette tilfælde særligt mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Hos BPI er de meget bevidste om deres ansvar i en konservativ og problematisk branche, og siden 1970’erne har BPI arbejdet på at gøre deres produkter mindre miljøbelastende. Blandt andet i skiftet fra opløsningsmiddel i lim til vandbaserede løsninger; fra det sundhedsskadelige TDI (toluen-diisocyanat) til MDI (methylen-bisfenyl isocyanat), der er mindre skadeligt for miljø og forbrugere. Alle de varer der kommer ind i BPI, bliver omdannet til produkter. Det materiale, der skæres fra skumblokke, bliver fragmenteret og kommer med i andre produkter som f.eks. deres genbrugsprodukt af granulatskum, Setex®. Det skaber et lukket kredsløb, som affaldssorteringen bidrager til. Der er fokus på, at produkterne, når de engang skal skilles ad, skal kunne sorteres. For at optimere transporten – både af økonomiske og miljømæssige hensyn – anvendes materialets egenskaber til at komprimere det maksimalt og samtidig designes produkterne til at passe ind i en lastbil. ## **Proces i retning af renere teknologi** Skumblokkene udskæres med vandstråleskæring. De våde skumblokke bliver lagt i tørreovn, hvor varmen først bruges til at tørre produkterne og efterfølgende sendes ud i rummet til opvarmning af lokaler. Udsugningsanlægget hjælper på arbejdsmiljøet, men det opsamler også støv fra produktionen, der bliver komprimeret i en blok, der kan bruges som materiale. Alt i alt gøres der allerede meget i BPI for at skabe mere miljøvenlige skumprodukter. Der er dog stadig udfordringer på vejen mod en bæredygtig produktion og der kan stilles en række spørgsmål, som endnu står ubesvarede hen, bl.a.: *Hvordan sikres det, at skum ikke ender i verdenshavene? Hvad skal der gøres med de produkter, der ikke kan fragmenteres og genanvendes? Hvor mange og hvilke ressourcer bruges til at skille produkterne ad? Og er det reelt bæredygtigt? Ville det være bedre at bruge biobaserede råvarer til plastproduktion?* BPI håber på, at FN’s Verdensmål kan være med til at åbne øjnene for netop de problematikker, der gør sig gældende i skumplastproduktionen og være med til at påvirke branchen. Og forhåbentlig derigennem også finde løsningerne. Hos BPI ser de et fuldstændigt lukket materiale-kredsløb som fremtiden. Det kræver, at materialerne kan skilles fuldstændigt ad igen efter brug, og pt. er den store udfordring, at hver kommune har eget system til indsamling af affald til genbrug – og at vi i Danmark har specialiseret os i forbrænding. Hvis vi skal væk fra forbrænding, mener BPI, at det er nødvendigt, at affald indsamles ens og sorteringen af affald bliver bedre. Indtil da vil BPI fortsætte med at genanvende deres egne materialer og have fokus på, at deres produkter bliver ”genbrugt i stedet for forbrugt”. *Dette indlæg er skrevet af Anna Lund Nielsen, projektleder for Bæredygtighedskaravanen.* *This document has been produced with the financial assistance of the European Union. The contents of this document are the sole responsibility of The Sustainability Caravan and can under no circumstances be regarded as reflecting the position of the European Union.*
  • Poul-Henning Kamp

    Hvem skal vi så (ikke) stemme på ?

    Vi skal have valgt et meget bedre Folketing end dem vi har lidt under de sidste par årtier og det vil sige at vi skal have kigget grundigt på alle de kandidater der ikke tidligere har været valg ind. Dem bliver der *ret* mange af, så mange at det ikke er realistisk at lave bare en nogenlunde komplet screening, hverken for mig eller andre enkeltpersoner. [Her er listen til europaparlamentet](http://www.europarl.europa.eu/denmark/da/om-ep/kandidater-til-eu-valget-2019). Listen til [folketinget kommer her om nogle dage](https://valg.oim.dk/valg/folketingsvalg/kandidater/). Så lad os hjælpes ad i debatten herunder. Opgaven er at finde ud af hvilke kandidater ingeniører kan overveje at stemme på, så teknik og videnskab kan blive styrket og hvilke overtroiske kandidater de ikke behøver spilde tid på. Spillereglerne for denne debat er *meget specielle*: Overskriften skal være enten "EP: +/- Kandidatnavn" eller "MF: +/- Kandidatnavn". F.eks "EP: -Samuel P. Mogensen" hvis der er grunde til at personen ikke bør vælges til europaparlamentet eller "MF:+John F. Kildedal" hvis der er ting der taler for kandidaten. Det handler kun om at samle information om kandidaterne, indlæggene skal være faktuelle og meget gerne med links til kildemateriale, interviews, publikationer osv. Hvis der er en personlig relation til kandidaten *skal* dette noteres på sidste linie, f.eks "Det er min nabo/morbror/chef/..." eller "arbejder sammen med/går til yoga med/..." Ingen svar på andres indlæg: Hvis du har information at tilføje til en allerede omtalt kandidat, laver du bare dit eget indlæg om vedkommende. Vi skriver *ikke* hvilket parti personen stiller op for *overhovedet*, det er kun kandidaternes personlige syn til naturlove og driften af højteknologiske samfund vi interesserer os for. (Alt det der "Røde mod Blå" fnidder kan almindelige dagspresse journalister fint levere andetsteds.) I plus-indlæg er de emner vi interesserer os for er kun ting der ville blive skrevet artikler om i Ingeniøren, dvs. Teknik, Trafik, Klima, Energi, Produktion, Byggeri, Fødevarer, Medicin, Fysik, Matematik osv. Hvad kandidaterne mener om brune mennesker, andre lande, kongehuset, skattetrykket, dagpenge eller den kongelige ballet er ikke relevant her, det kan (og bør!) læserne selv google sig frem til inden de sætter nogle krydser. I minus-indlæg er det vi interesserer sig for om kandidaten "ikke tror på videnskaben", er fortaler for homøopati, tror guldbelagte usb-kabler "lyder bedre end almindelige usb-kabler" eller på anden vis er mere overtroisk end rationel. Pil-op betyder: "det ville jeg også have skrevet" Pil-ned betyder: "Indlægget overholder ikke spillereglerne og bør ignoreres." Værs'go at begynde... *phk*
    36 Kommentarer
  • Christian Rantorp

    Nu kan du bestille VW’s elbil

    Mod et depositum på 7.000 kr. kan kunder nu gå ind på Volkswagens [hjemmeside ](https://id.volkswagen.dk/e-mobilitet/prebooking/)og bestille en af de første produktionspladser for en ID.3, den første rigtige el-folkevogn, hvis man ellers ser bort fra e-Golf osv. Den får en rækkevidde på mellem 330 og 550 kilometer, WLTP, og i første omgang bliver der tale om en specialversion med det mundrette navn ID.3 “1ST”, som er begrænset til 30.000 eksemplarer. Denne får en rækkevidde på 420 kilometer og kommer i tre versioner. De første får deres bil leveret om cirka et år, i midten af 2020. Der er intet om de danske priser, men på det tyske marked koster den første tilgængelige version af elbilen lige under 40.000 euro, hvor en standard ID.3 vil koste fra lige under 30.000 euro. På det tyske marked vil ID.3 first blive tilbudt med et års gratis strømforbrug ved opladning på alle offentlige ladestandere, der er forbundet med Volkswagens opladnings-app WeCharge samt på IONITY-netværket. Volkswagen i Danmark har et samarbejde med Clever omkring formidling af ladebokse og kundernes adgang til Clevers offentlige netværk. Derfor er ambitionen ifølge VW, at Volkswagen ID3 sælges med en Clever ladeløsning, både til hjemmet og med adgang til det offentlige netværk. Forudbestilling af bilen vil blive tilbudt i 29 lande på det europæiske marked. De vigtigste markeder for ID.3 i Europa inkluderer ikke overraskende Norge og Tyskland, og derudover nævnes Holland, Frankrig, Storbritannien og Østrig - men ikke Danmark. Volkswagen planlægger i gennemsnit at levere mere end 100.000 biler om året til kunder, lyder det i pressemeddelelsen. Hvor mange vil allerede nu betale 7.000 kroner?
    62 Kommentarer
Sektioner